Vores pædagogiske metode Siden 2015 har vi modtaget undervisning og supervision i Marte Meo metoden af Jette Waagner fra marte-meo.dk, som er certificeret supervisor.
Vi har valgt denne metode, 1) fordi vores ansatte oplever den er meget konkret og meget tæt på deres praksis. Og 2) Marte Meo indsatsen er altid individuelt tilrettelagt og dermed også med udgangspunkt i hvilke psykisk og evt. fysiske funktionsnedsættelser omsorgssvigtede børn har. Metoden lever dermed op til “§4, stk. 3: det pædagogiske arbejde i en døgninstitution skal tilrettelægges således, at der tages individuelle hensyn til børnenes modenhed og eventuelle funktionsnedsættelser”
Syv gange har Jette Waagner afviklet 3-4 kursusdage for vores personale.
-Hun gennemgår metodens 7 elementer, koblet til udviklingspsykologi og tilknytningsteori. Hun benytter korte filmklip til at illustrere elementer og teori. Det foregår i dialog med personalet.
- Personalet medbringer korte filmklip af problem-samspil fra hverdagen, som så analyseres ud fra elementerne. På den baggrund udarbejdes en handlingsplan: hvilke elementer, skal der fokuseres på for at skabe trivsel for det enkelte barn?
- Pædagogerne arbejder så med handlingsplanen. Efter en måned optager de igen et samspil.
Via Skype giver Jette Waagner de enkelte pædagoger supervision på deres barn og filmklip. De aftaler så, hvad der nu skal fokuseres på.
Understøttende materiale.
På vores afdelinger er ophængt en plakat med Marte Meo elementerne. Afdelingerne har også elementerne på lamineringer, som bruges til ophæng for at minde om metoden. De ansatte modtager Jettes Waagners slides med udførlige beskrivelser af elementerne og hvad, de er med til at udvikle hos barnet:
selvværd, selvregistrering, selvstændighed, sprog, følelser, social udvikling, at kunne samarbejde og at kunne lade sig lede.
En kort beskrivelse af Marte Meo metoden
Marte Meo metoden er en yderst anerkendt og udbredt metode i hele verden. Flere kommuner i Danmark og stater i verden har taget metoden til sig som den metode, man bruger officielt.
Metoden tager afsæt i den individuelle relation mellem barn og voksen, hvorved der skabes udvikling med udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle niveau. Samtidig bliver den voksne rollemodel for sig selv, idet hun ser sig selv på video i samspil, der lykkes. (Marte Meo = ved egen kraft). På den måde fungerer metoden også som faglig udvikling.
Marte Meo metoden lægger op til at personalet taler om det enkelte barn ud fra filmklip med barnet i samspil og ikke ud fra hvad, de ansatte kan huske om barnet og tolker.
Marte Meo metodens 7 elementer i kort form:
Metoden skelner mellem:
Strukturerede situationer, der har et formål. Den voksne er leder (element nr. 7) , og sørger for at målet nås.
Eksempler:
bleskift, tandbørstning, lektielæsning, tøjskift, regellege. Omsorgspersonen går foran barnet.
Ustrukturerede situationer, hvor der ikke er et erklæret formål som i fri leg, samvær og hygge. Omsorgspersonen følger barnets initiativer. Omsorgspersonen går bagved barnet.
1. element: At se og følge initiativ
Der er 4 former for initiativer: Verbale initiativer, handleinitiativer, opmærksomhedsfokus og følelsesinitiativer.
At se og følge barnets initiativer, handler om at se, høre og være opmærksom på de ytringer, handlinger og følelser, som initiativerne viser. Den voksnes/omsorgspersonens opmærksomhed må være rettet mod den andens opmærksomhed. En persons initiativer viser altid, hvad han/hun er optaget af, samt behov og udviklingstrin. At følge den andens initiativer sikrer, at udviklings- og læringsprocesser sker på hans/hendes præmisser, og dette vil vilkårligt understøtte og udvikle hans/hendes særlige individualitet, med henblik på at opnå sundt selvværd, selvtillid, selvstændighed, empati, socialitet m.m.
2. element: Positiv bekræftelse af initiativ
Hvorledes er den voksnes/omsorgspersonens respons på den andens initiativer og i hvilket omfang mødes den andens initiativer med positiv bekræftelse, negativ bekræftelse eller ingen bekræftelse? Positiv bekræftelse er det mest vitalitetsskabende element i relationen mellem mennesker. Det handler om, at den anden får opmærksomhed og anerkendelse for hans/hendes initiativer, da det er af vital betydning for selvstændighedsudviklingen. Selvstændighed udvikles når den anden oplever, at kunne stole på sine sanseindtryk, følelser og handlinger. Den anden bliver således set og anerkendt for det han/hun er - det giver ofte lyst til mere udforskning af verden og vitaliteten aktiveres. Negativ bekræftelse i form af kritik og bebrejdelse giver ikke den anden konstruktive adfærdsmodeller til at navigere efter i verden. Der gives ingen anvisninger for, hvad den anden så kan gøre. Når man bliver fulgt og bekræftet i sine initiativer, kan man ofte koncentrere sig i længere tid, da aktiviteterne således er meningsfulde. Bekræftelse adskiller sig fra ros ved at anerkende og understøtte det enkelte barn fremfor en voksens rosende vurdering af barnets handlinger og følelser. Bekræftelse er at give kraft til den andens oplevelse og følelse.
3. element: At sætte ord på egne initiativer og følelser
Ved at sætte ord på egne initiativer og følelser gør man sig selv forudsigelig for den anden. Det giver tryghed. Barnet lærer den voksne at kende, lærer at forstå andres verdensbillede. Det udvikler empati og social opmærksomhed.
4. element: At sætte ord på barnets initiativer og følelser
Ved at sætte ord på den andens initiativer og følelser stimuleres hans/hendes udvikling, både emotionelt, kognitivt og socialt. Ved at sætte ord på den anden får den anden accept og anerkendelse for sine initiativer og oplevelsen af at være OK. Den anden bliver hermed tydeligere for sig selv og andre. Selvværdet vokser og koncentrationen øges. Derudover er det at sætte ord på barnet den ultimative sprogtræning med udgangspunkt i det, barnet er optaget af.
5. element: At vente
Giver barnet tid til at tænke og handle over det, du siger og beder om. Barnet kan så løse opgaven på eget niveau. Det udvikler selvstændighed og selvhjulpethed. Samtidigt giver elementet den voksne indsigt i barnets mentale og motoriske tempo og således et blik for om eller hvornår, der skal gribes hjælpende ind. Det er fristende, at overtage opgaven. Men ”Jeg hjælper dig, hvis du får brug for det” giver barnet mulighed for ved egen kraft at lære at mestre og udvikle sig.
6. element: Turtagning
Turtagning handler om at dele fælles opmærksomhed, skiftes til at tage ture - kort sagt at give og modtage. Man fordyber sig i et emne, da man uddyber emnet ved at tage ture omkring det og ved at følge den andens initiativer. Der er to former for turtagning. Den ene er i gruppesammenhæng, hvor den voksne/omsorgsgiveren/lederen tager ansvaret for, at alle bliver hørt og set og at der skabes en følelse af samhørighed i gruppen. Den anden form for turtagning er omkring et emne eller en handling, hvor børnene ved den voksne hjælp kædes sammen til en fælles social oplevelse. I udviklingsstøttende samspil fungerer turtagning af sig selv. Man skiftes til at komme på banen og udveksler initiativer i forhold til den fælles kontekst.
7. element: Positiv ledelse.
Positiv ledelse benyttes i strukturerede situationer, der har et formål: at tage tøj på, at lave lektier, at børste tænder osv. Positiv ledelse er måden hvorpå den voksne/omsorgspersonen organiserer samspillet, så opgaver bliver udført udviklingsstøttende og konstruktivt.
Vigtige elementer er:
• At skabe og tydeliggøre strukturen for samspillet
• At give anvisninger for det der skal gøres frem for korrektioner
• At følge den andens initiativer
• At anerkende initiativerne
• At sætte ord på egne forventninger
• At tage ledelse
• Ledelsestoner i det verbale udtryk
• Skabe en god følelsesmæssig stemning
• Positiv ledelse øger evnen og lysten til at samarbejde og til at lade sig lede.
