tikilluarit


VELKOMMEN


  • PITU pillugu Om PITU
  • Metode og målgruppe
  • Pingaartitat
    Værdier
  • Siulersuisut - Bestyrelsen
  • Suleqatit Samarbejdspartnere
  • Pisartut
    Aktiviteter
  • Sulisoqarneq - Personaleforhold
    • Sulisitsineq
      Personalepleje
    • Suliffissat
      Stillinger
  • Nutaarsiassat
    Nyheder
    • Tusagassiutit
      Presse
  • Assit Billeder
    • Tapiissutit
      Fondsstøtte
    • Assit - Billeder
    • Akit - Priser











Sulisut ataavartumik pikkorissartinneqarlutillu ilinniartinneqartuartarput, sullitat pillugit ataatsimiisinneqartarlutik siunnersorneqartarlutillu, ataavartumik sakkussaannik tuniorarneqartuartarlutik ilinniakkatigut piginnaasatigullu ineriartortinneqartuartarlutik.


Medarbejderne får løbende kurser og undervisning, behandlingsmøder og supervision, hvor de får en masse faglige redskaber og får opkvalificeret deres kompetencer og kvalifikationer.

PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK METODE I PITU
Neuroaffektiv Pædagogik





Personalet trænes i at vurdere hvilken nærmeste udviklings-zone barnet er i forhold til tredelt hjerne.


I arbejdet med omsorgs-svigtede og traumatiserede børn spiller relationen med omsorgspersonen langt større rolle end valg af pædagogiske metoder. Uanset metode, er det udviklingen, der har den vigtigste rolle.





Det er allervigtigst, at per-sonalet opbygger en relation til børnene, som voksne med et mere modent autonomt nervesystem end børnene.


Hvor de hele tiden har en fornemmelse af, hvor barnets nærmeste udviklingszone i forhold til tredelt hjerne.







Personalets funktion er hele tiden at være et skridt foran med det ene ben, mens de samtidigt har det andet ben hos barn, der hvor barnets nærmeste udviklingszone er. Den neuroaffektive pædagogik går derfor ud på at møde og mærke, der hvor barnet er i forhold til sit nervesystem/

kropssansninger, følelser, tanker/indre styring.






I arbejdet med børnene er det barnets møde med de voksnes mere modne hjernesystemer i dets miljø, der har den aller-største betydning end valg af pædagogiske metoder for at kunne modnes og udvikles i sit hjernesystem.


Personalets regulering af barnets følelser og stress-reaktion i dets nervesystem har direkte indflydelse på udvikling af barnets nervesystem og modning.



PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK METODE I PITU
Neuroaffektiv Pædagogik



Kursus og undervisning.


Ved behov afholdes der kursus og undervisning af personalet med Psykolog Naja Lyberth som underviser, i forhold til arbejdet med omsorgssvigtede og traumeramte børn.


Undervisningen foregik primært ved opstartsfasen efter åbning af Pitu i 2013 samt igen 2 x 2 dages undervisning for hele personalet i Pitu i 2018, ligesom personalet i Tasiilaq har været tilbudt 1 dagskursus, mens de var på besøg i Nuuk.


Indhold i undervisningen.


Undervisningen og kurset har bl.a. drejet sig om Neuroaffektiv udviklingspsykologi, neuroaffektiv pædagogik, anerkendende pædagogik samt hvordan personalet i praksis kan udføre Neuroaffektiv pædagogik i forhold til mødet med børnene, bl.a. i forhold til, hvordan de skal møde barnet, der er opkørt i sit nervesystem eller der er i sine følelser.


Desuden undervises personalet i bevidsthedstræning i forhold til rollen som omsorgsperson i forhold til anbragte børn under ændrede kulturelle- og samfundsmæssige forhold, som kræver en omvendt opdragelse i forhold til den opdragelse personalet selv har fået i deres opvækst som grønlandsk personale.


Undervisningen indeholder derfor et kulturelt perspektiv i forhold til at kunne forstå sig selv indefra og udefra som grønlandsk omsorgsperson i ændret samfund fra kollektivistisk fangersamfund til en mere individualiseret samfund, som indebærer, at barnet i dag skal mødes på en hel anden måde end den opdragelse personalet selv har fået.


Undervisningen har derfor drejet sig om bevidsthedstræning som omsorgsperson som personale i deres rolle i forhold børnene i dag under ændrede samfundsforhold.


Ud fra neuroaffektiv forståelsesform er hjernen tredelt, som er sansehjernen, den følelsesmæssig hjerne og tænkehjernen. Hvis hjernen billedligt forestilles som et skib, og sansehjernen er som skibets motor-del, den følelsesmæssige hjerne som skibets matros-del og tænkningen som skibets styrehus/kaptajnen i skibet, var de fleste af familiemedlemmerne som ”matroserne” i skibet i det traditionelle samfund og familiens overhoved som kaptajnen i skibet.


I dag forventes det, at det enkelte individ lærer at være kaptajnen i eget skib for at overleve i ændrede samfundsforhold. Man er ikke længere i et fællesskab i samme skib, der skal arbejde sammen om at sejle skibet. Det forventes i dag, at forældre og omsorgspersoner er ”kaptajnen i skibet”, mens børnene i sidste ende skal oplæres i at være ”kaptajnen i eget skib” efter en lang udviklingsproces, efter at børnene er oplært i at regulere eget nervesystem (skibets motordel) og regulere følelser (matrosopgaver).


De fleste voksne grønlændere er stadig i dag præget af den traditionelle opdragelse, og det kan være en stor udfordring, at være ”matrosopdraget” at skulle leve op til at være kaptajnen i skibet uden at være ”uddannet” til at være kaptajnen i skibet, som før kun var tildelt rolle hos familieoverhovedet og de ældre i familien, som var autoriteter før. En matros-rolle, der indebar et strengt forbud mod at tage styringen af skibet.


Som ”matrosopdraget” omsorgsperson giver det bl.a. derfor ofte store problemer med at markere tydelige grænser, og sætte rammer, struktur som børn har brug for, hvor matrosrollen ofte medfører, at man enten er for løs eller for stram i opdragelsen, som i begge tilfælde giver utryghed hos barnet. Jf. Naja Lyberth, 2017 (se litteraturlisten). Undervisningen har derfor bl.a. drejet sig en bevidsthedstræning om at ændre ”matrosrollen” i forhold til børnene, så personalet trænes i at markere grænser og være tydelige i deres rolle som voksne, bl.a. igennem grænseøvelser i undervisningen, så personalet kan indtage rollen som ”kaptajnen” i skibet.


Træningen som ”kaptajnen” i skibet øves også under supervisionerne, og må siges at være en vellykket måde at træne personalet på, så personalet bliver bedre omsorgspersoner for børnene, hvilket også klart har bevirket, at børnene falder mere til ro, når de voksne bliver mere tydelige og klare som voksne i forhold til børnene.



Marte meo





Pædagogisk metode i PITU



Vores pædagogiske metode Siden 2015 har vi modtaget undervisning og supervision i Marte Meo metoden af Jette Waagner fra marte-meo.dk, som er certificeret supervisor.


Vi har valgt denne metode, 1) fordi vores ansatte oplever den er meget konkret og meget tæt på deres praksis. Og 2) Marte Meo indsatsen er altid individuelt tilrettelagt og dermed også med udgangspunkt i hvilke psykisk og evt. fysiske funktionsnedsættelser omsorgssvigtede børn har. Metoden lever dermed op til “§4, stk. 3: det pædagogiske arbejde i en døgninstitution skal tilrettelægges således, at der tages individuelle hensyn til børnenes modenhed og eventuelle funktionsnedsættelser”


Syv gange har Jette Waagner afviklet 3-4 kursusdage for vores personale.


-Hun gennemgår metodens 7 elementer, koblet til udviklingspsykologi og tilknytningsteori. Hun benytter korte filmklip til at illustrere elementer og teori. Det foregår i dialog med personalet.

- Personalet medbringer korte filmklip af problem-samspil fra hverdagen, som så analyseres ud fra elementerne. På den baggrund udarbejdes en handlingsplan: hvilke elementer, skal der fokuseres på for at skabe trivsel for det enkelte barn?

- Pædagogerne arbejder så med handlingsplanen. Efter en måned optager de igen et samspil.

Via Skype giver Jette Waagner de enkelte pædagoger supervision på deres barn og filmklip. De aftaler så, hvad der nu skal fokuseres på.


Understøttende materiale.


På vores afdelinger er ophængt en plakat med Marte Meo elementerne. Afdelingerne har også elementerne på lamineringer, som bruges til ophæng for at minde om metoden. De ansatte modtager Jettes Waagners slides med udførlige beskrivelser af elementerne og hvad, de er med til at udvikle hos barnet:

selvværd, selvregistrering, selvstændighed, sprog, følelser, social udvikling, at kunne samarbejde og at kunne lade sig lede.


En kort beskrivelse af Marte Meo metoden

Marte Meo metoden er en yderst anerkendt og udbredt metode i hele verden. Flere kommuner i Danmark og stater i verden har taget metoden til sig som den metode, man bruger officielt.


Metoden tager afsæt i den individuelle relation mellem barn og voksen, hvorved der skabes udvikling med udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle niveau. Samtidig bliver den voksne rollemodel for sig selv, idet hun ser sig selv på video i samspil, der lykkes. (Marte Meo = ved egen kraft). På den måde fungerer metoden også som faglig udvikling.


Marte Meo metoden lægger op til at personalet taler om det enkelte barn ud fra filmklip med barnet i samspil og ikke ud fra hvad, de ansatte kan huske om barnet og tolker.


Marte Meo metodens 7 elementer i kort form:

Metoden skelner mellem:

Strukturerede situationer, der har et formål. Den voksne er leder (element nr. 7) , og sørger for at målet nås.


Eksempler:

bleskift, tandbørstning, lektielæsning, tøjskift, regellege. Omsorgspersonen går foran barnet.

Ustrukturerede situationer, hvor der ikke er et erklæret formål som i fri leg, samvær og hygge. Omsorgspersonen følger barnets initiativer. Omsorgspersonen går bagved barnet.


1. element: At se og følge initiativ

Der er 4 former for initiativer: Verbale initiativer, handleinitiativer, opmærksomhedsfokus og følelsesinitiativer.


At se og følge barnets initiativer, handler om at se, høre og være opmærksom på de ytringer, handlinger og følelser, som initiativerne viser. Den voksnes/omsorgspersonens opmærksomhed må være rettet mod den andens opmærksomhed. En persons initiativer viser altid, hvad han/hun er optaget af, samt behov og udviklingstrin. At følge den andens initiativer sikrer, at udviklings- og læringsprocesser sker på hans/hendes præmisser, og dette vil vilkårligt understøtte og udvikle hans/hendes særlige individualitet, med henblik på at opnå sundt selvværd, selvtillid, selvstændighed, empati, socialitet m.m.


2. element: Positiv bekræftelse af initiativ

Hvorledes er den voksnes/omsorgspersonens respons på den andens initiativer og i hvilket omfang mødes den andens initiativer med positiv bekræftelse, negativ bekræftelse eller ingen bekræftelse? Positiv bekræftelse er det mest vitalitetsskabende element i relationen mellem mennesker. Det handler om, at den anden får opmærksomhed og anerkendelse for hans/hendes initiativer, da det er af vital betydning for selvstændighedsudviklingen. Selvstændighed udvikles når den anden oplever, at kunne stole på sine sanseindtryk, følelser og handlinger. Den anden bliver således set og anerkendt for det han/hun er - det giver ofte lyst til mere udforskning af verden og vitaliteten aktiveres. Negativ bekræftelse i form af kritik og bebrejdelse giver ikke den anden konstruktive adfærdsmodeller til at navigere efter i verden. Der gives ingen anvisninger for, hvad den anden så kan gøre. Når man bliver fulgt og bekræftet i sine initiativer, kan man ofte koncentrere sig i længere tid, da aktiviteterne således er meningsfulde. Bekræftelse adskiller sig fra ros ved at anerkende og understøtte det enkelte barn fremfor en voksens rosende vurdering af barnets handlinger og følelser. Bekræftelse er at give kraft til den andens oplevelse og følelse.


3. element: At sætte ord på egne initiativer og følelser

Ved at sætte ord på egne initiativer og følelser gør man sig selv forudsigelig for den anden. Det giver tryghed. Barnet lærer den voksne at kende, lærer at forstå andres verdensbillede. Det udvikler empati og social opmærksomhed.


4. element: At sætte ord på barnets initiativer og følelser

Ved at sætte ord på den andens initiativer og følelser stimuleres hans/hendes udvikling, både emotionelt, kognitivt og socialt. Ved at sætte ord på den anden får den anden accept og anerkendelse for sine initiativer og oplevelsen af at være OK. Den anden bliver hermed tydeligere for sig selv og andre. Selvværdet vokser og koncentrationen øges. Derudover er det at sætte ord på barnet den ultimative sprogtræning med udgangspunkt i det, barnet er optaget af.


5. element: At vente

Giver barnet tid til at tænke og handle over det, du siger og beder om. Barnet kan så løse opgaven på eget niveau. Det udvikler selvstændighed og selvhjulpethed. Samtidigt giver elementet den voksne indsigt i barnets mentale og motoriske tempo og således et blik for om eller hvornår, der skal gribes hjælpende ind. Det er fristende, at overtage opgaven. Men ”Jeg hjælper dig, hvis du får brug for det” giver barnet mulighed for ved egen kraft at lære at mestre og udvikle sig.


6. element: Turtagning

Turtagning handler om at dele fælles opmærksomhed, skiftes til at tage ture - kort sagt at give og modtage. Man fordyber sig i et emne, da man uddyber emnet ved at tage ture omkring det og ved at følge den andens initiativer. Der er to former for turtagning. Den ene er i gruppesammenhæng, hvor den voksne/omsorgsgiveren/lederen tager ansvaret for, at alle bliver hørt og set og at der skabes en følelse af samhørighed i gruppen. Den anden form for turtagning er omkring et emne eller en handling, hvor børnene ved den voksne hjælp kædes sammen til en fælles social oplevelse. I udviklingsstøttende samspil fungerer turtagning af sig selv. Man skiftes til at komme på banen og udveksler initiativer i forhold til den fælles kontekst.


7. element: Positiv ledelse.

Positiv ledelse benyttes i strukturerede situationer, der har et formål: at tage tøj på, at lave lektier, at børste tænder osv. Positiv ledelse er måden hvorpå den voksne/omsorgspersonen organiserer samspillet, så opgaver bliver udført udviklingsstøttende og konstruktivt.

Vigtige elementer er:

• At skabe og tydeliggøre strukturen for samspillet

• At give anvisninger for det der skal gøres frem for korrektioner

• At følge den andens initiativer

• At anerkende initiativerne

• At sætte ord på egne forventninger

• At tage ledelse

• Ledelsestoner i det verbale udtryk

• Skabe en god følelsesmæssig stemning

• Positiv ledelse øger evnen og lysten til at samarbejde og til at lade sig lede.



SULLINNIAKKAGUT:





PITU Nunatsinni siullerpaajulluni meeqqanut qatanngutigiiaanut ulloq unnuarlu angerlarsimaffittut atuutilerpoq.


Ilisimasat naapertorlugit meeqqat - sumiginnagaanermikkut tatisimaneqarsimasut - tatisimaneqarnerat sakkortunerulertartoq piumassuserinngisaminnik angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarnermi qaavatigut aamma qatanngutiminnit avissaartinneqaraangamik. Inersimasunngornerminni inunnut allanut attaveqarniarnermikkut ajornartorsiuteqalertarput, tamannalu qatanngutigiit avissaartinnagit ataatsiminut inissinneqarnerani annikillisinneqarsinnaavoq.


PITU tassaavoq nalinginnaasumik angerlarsimaffippalaartoq, qatanngutigiiaat angerlarsimaffimmit ataatsimoortinneqarlutik najugaqartinneqarlutik aalajangersimasunik sulisoqarlutik.


PITU qatanngutigiiaanut 0 - 18-it tikillugit angerlarsimaffittut neqeroorutaavoq. Pingaartitaraarput meeqqat avissaartinn-eqaratik angerlarsimaffeeqqami ataatsimut alliartoqatigiis-sinnaanissaat ilaqutariittut misigissut attatiinnaqqullugu.



Vores målgruppe:





PITU er den første der i Grønland åbnede en døgninstitution primært for søskendebørn, der anbringes uden for hjemmet.


Forskellige undersøgelser har vist, at de omsorgssvigtede børn og unge, som i forvejen er mere eller mindre psykisk belastede - bliver yderligere belastede psykisk, når de også adskilles fra søskende. Det kan påvirke deres mellemmen-neskelige relationer som voksne, hvor de får svært ved at tilknytte sig andre, og dette kan blive mindsket ved at anbringe børn og unge i samme døgninstitution.


PITU er et almindeligt lignende hjem med små boenheder, hvor søskendebørn bor samlet i egen boenhed og har faste medarbejdere.


PITU er en døgninstitution for normalbegavede omsorgs-svigtede søskendebørn som tilbyder et trygt og stabilt hjem for børn i alderen fra 0-18 år. Det er vigtigt for os, at børnene placeres samlet i en boenhed, så de får mulighed for at vokse op sammen og kan bevare et familieforhold.



PERORSAANERMUT ATATILLUGU MEEQQAT PISINNAASAT NAAPERTORLUGIT IKIUUTSINNEQARTARPUT ANGERLARSIMAFFIUP TORERSUUNISSAANIK PEQATAATINNEQARLUTIK ILINNIARTINNEQARLUTIK.



BØRNENE FÅR SMÅ HUSLIGE OPGAVER, SOM DE KAN MAGTE SOM EN DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE, SÅ DET KAN LÆRE AT FÅ ET MEDANSVAR FOR AT FÅ ET RYDELIGT OG RENT HJEM.



PITU



Box 1858 * 3900 Nuuk



Telefon



+299 38 18 70



E-MAIL



pitu.pitu.gl



HJEMMESIDE:



www.dsi-pitu.net



CVR-NR.:



34070318